Musik / rock

The devil you know


Anmeldelser (5)


PopMatters

d. 20. sep. 2012

af

af

Matt Cibula

d. 20. sep. 2012

"As striking as some of these cover versions are, they do not necessarily stand up to repeated listens. What at first sounds airy and minimalist later ends up just seeming ... weary, something Rickie Lee's cover versions have never sounded before. (Her takes on Steely Dan's "Show Biz Kids" and Marvin Gaye's "Trouble Man", for example.) After one or two listens to "Only Love Can Break Your Heart", one longs for the original, or for a ripping solo of some kind, or a higher energy level, or a radical new take, or something"Vurdering:


Gaffa [online]

d. 15. okt. 2012

af

af

Ivan Rod

d. 15. okt. 2012

"For så vidt kan den retrospektive musik lyde som optagelser af en erfaren sangerindes fritidssyslen. Men der er netop også noget hudløst over udtrykket. Og dét giver lytteren adgang til at høre sangerindens fulde, vokale spændvidde. The Devil You Know er en mesterlig genkomst, intet mindre".


AllMusic

2012

af

af

Thom Jurek

2012

"With its restrained arrangements and spacious production, The Devil You Know allows Jones' enigmatic voice the room it needs to rise and deliver these songs, not from rock & roll history, but from her heart, marrow, and bones".


Jyllands-posten

d. 16. okt. 2012

af

af

Peter Schollert

d. 16. okt. 2012

"Rickie Lee Jones foretager på hver eneste sang en balanceakt, hvor der ikke skal ret meget til, før hendes sangforedrag eller arrangementet - eller begge dele - risikerer at tippe til den ene eller anden side. Men de fleste gange, f. eks. også med Tim Hardins "Reason To Believe" og Donovans "Catch The Wind", holder hun sig på linen og giver sangen en ny, vedkommende mening".


Politiken

d. 8. okt. 2012

af

af

Kim Skotte

d. 8. okt. 2012

"Lokket i studiet af bassisten Sheldon Gomberg og Ben Harper kaster Rickie Lee Jones sig ud i en række halsbrækkende forsimplede fortolkninger, hvor hun konsekvent ikke gør originalerne nogen tjeneste. Valget af Stonessange er mærkværdigt. 'Sympathy for the Devil' er helt slem, mens hun slipper lidt bedre fra 'Play with Fire'. The Bands 'The Weight' og Donovans 'Catch the Wind' ligger o. k. til Jones, men på intet tidspunkt føler man, at projektet giver synderlig mening".