En snusket bar i New York danner rammen om en usædvanlig og rørende fortælling om at komme ud af ensomheden og møde livet. Fra 15 år.
Den gamle, gnavne tyran og enspænder Jacques ejer baren Østershuset i New York, et lille usselt sted, som Jacques bruger som en afskærmning fra den kaotiske verden, han har meldt sig ud af. Da han får sit femte hjerteanfald møder han den unge hjemløse Lucas på hospitalet. Han har forsøgt selvmord, og Jacques tager ham med hjem. Lucas får værelse over baren og får stillet i udsigt, at han skal overtage den, når Jacques dør. Lucas giver liv og menneskelighed til kunderne, men da Lucas forelsker sig i en af gæsterne, April, går der tid inden den gamle gnavpot tør op. Det er et intimt drama i realistiske rammer om en desillusioneret gammel mand, der får et slags håb gennem mødet med den unge mand, som han tager til sig som en søn.
Tematisk har den lighedspunkter med dansk-islandske instruktør Dagur Káris tidligere film Nói albinói og Voksne mennesker om outsidere i eksistentiel krise.
Filmen bæres i høj grad af en flot præstation af Brian Cox som Jacques. Far/søn-forholdet mellem de to får den pointe, at Jacques ikke ønsker, at Lucas skal blive en kopi af ham selv. Filmens udtryk er en mørk skildring af livet i baren, men den bliver dybt rørende, da Jacques' panser langsomt krakelerer. Konflikterne mellem de to skildres med underfundig humor. Selv om filmen udvikler sig til at blive lige lovlig sentimental har den atmosfære og kan ikke undgå at røre.