"[Hookworms har] en evne til at bruge velkendte stilelementer uden at virke fastlåst af dem. Der er det nærmest autistiske motorikbeat i fire fjerdedele, som den kosmiske tyske rock patenterede. Der er orglets skælvende sjælemassage, som i overensstemmelse med Spacemen 3-guruen Sonic Booms læresætninger ikke gaber over mere end to akkorder. Og antifrontfiguren MJ's eksorcistiske vokal, der stadig er drevet af energien og angrebslysten fra amerikansk punkrock. Når The Hum alligevel skuffer en smule, er det, fordi den ikke adskiller sig markant fra forgængeren, men mest af alt lyder som en mere gennemarbejdet og sonisk righoldig genudførelse af de samme ideer, blot med et større indspilningsbudget. Men [de må] stadig siges at være et af tidens bedre bud på skyklapfri psykedelika".