Spil / computerspil

The last kids on Earth and the Staff of Doom


Beskrivelse


Actionspil baseret på den animerede Netflix-serie af samme navn. Kæmp mod horder af monstre og zombier og red verden! For fans af serien fra 7 år.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2021

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 3. juni 2021

Gå på jagt efter Staff of Doom som en af de sidste 4 teenagere på jorden i kamp mod zombies og monstre. Fra 6 år.

"Last Kids on Earth" er et action RPG, baseret på animationsserien af samme navn - som bygger på Max Bralliers børnebogsserie. Man tager rollen som en af de 4 sidste teenagers på jorden, Jack, Quint, June eller Dirk i jagten på Staff of Doom. Denne stav kan hjælpe dem med at besejre Malondre, Queen of the Slime Monsters, som også gerne vil have fat i staven for, at hidkalde Rezzoch the Ancient, hvilket ville være katastrofalt. Det hele udspiller sig i en post-apokalyptisk by ved navn Wakefield, som vrimler med zombier og monstre, som skal nedkæmpes. De 4 teenagere har hver deres styrke og det giver god mening at skifte karakter undervejs. Man opgraderer våben og evner undervejs i spillet. Sprog: engelsk.

Spillet lægger sig tæt op af animationsfilmene, både grafisk og indholdsmæssigt, bortset fra at der kun er voice acting på cutscenerne. Max Brallier har været ind over manuskriptet og der er ingen tvivl om at de fleste børn vil have en fest med dette spil, især da man kan spille i en 4-personers coach co-op med vennerne. Som det næsten er blevet kutyme, er der spredte bugs i spillet, som kræver opdatering. PEGI: 7 med ikoner for uhygge og vold. Fra 6 år.

Blandt andre konverteringer kan jeg nævne SpongeBob Squarepants - battle for Bikini Bottom - rehydrated (Playstation 4) og DC Super Hero Girls.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2021

af

af

Finn Christiansen

d. 3. juni 2021

Actionspil baseret på den animerede Netflix-serie af samme navn. Kæmp mod horder af monstre og zombier og red verden! For fans af serien fra 7 år.

Tag rollerne som Jack, Quint, June og Dirkin der skal finde de manglende stykker af den kraftfulde Doom Staff. Men pas på! Slim-monstrenes dronning Malondre, får hjælp fra de værste uhyrer i hele universet. Du og dine venner skal derfor kæmpe jer gennem horder af zombier og store monster-bosser, for at redde verden. Du kan opgradere dine våben og dit udstyr undervejs, og køre til forskellige områder af byen Wakefield i din brutale pickup-truck. Spillet er baseret på Netflix-serien fra 2019 af samme navn, som i øjeblikket kører på 3. sæson. Sproget er engelsk.

Stemningen og grafikken fra Netflix-serien er ramt ganske fint, og nogle af stemmerne er indtalt af de rigtige skuespillere. Spillets gameplay er en rodet og kaotisk omgang, som fungerer klart bedst i co-op. Op til 4 personer kan spille sammen, endda på samme konsol. Et stort minus er desværre, at de mange missioner stort set er ens, så selvom man opgraderer våben osv. så sker der ikke meget nyt undervejs. Det er hurtigt en ensformig og kedelig oplevelse. Kan magtes fra 7 år. PEGI: 7 og ikoner for uhygge og vold.

Et lignende alternativ er Ben 10 (Playstation 4).