Musik / rock

The limber real


Anmeldelser (3)


Soundvenue

d. 24. feb. 2016

af

af

Anders Cold

d. 24. feb. 2016

"Et klaver og ikke meget andet. Spøgelset er denne gang - i form af Messy Shelters-bagmanden og produceren Mikkel Bolding - forvist til kulissen, hvor han med ganske milde effektgreb på Execs lyd føjer en lille smule magi til de spartanske, akustiske indspilninger.Den kombination fungerer rigtigt fint langt hen ad vejen. Abrahamsen har som Exec tillagt sig en ny, lidt mere klassisk skolet og undertiden nærmest pastoral måde at synge på, end som man kender hans røst fra for eksempel Veto. Tankerne glider let hen på Antony Hegarty eller Hayden Thorpe fra Wild Beasts, når han vandrer igennem albummets dystopiske og intense univers".


Berlingske tidende

d. 20. feb. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 20. feb. 2016

"Med sit nye projekt, Exec, springer Troels Abrahamsen ud som asketisk klavercrooner ... Abrahamsen skærer effektfuldt helt ind til sin allermest emotionelle kerne, hvor han givetvis har skelet til enigmatiske og inderlige kammerpop-excentrikere som Scott Walker og Antony Hegarty efter inspiration.Tangenternes elegiske molklimpren og hans patosladede røsts imponerende smidighed er musikkens hovedkomponenter.Tonen er eftertænksom og tungsindig ... Det er utvivlsomt dristigt at foretage et så radikalt musikalsk kvantespring, men generelt excellerer Abrahamsen smukt i det introverte og sårbare klangrum. Undertiden bliver det nøgne udtryk dog en smule endimensionelt, og inderligheden er på nippet til at kamme over i det affekterede. Men overvejende fremstår »The Limber Real« som et vellykket hamskifte, hvor sangeren formår at brillere uden sin vanlige elektroniske polstring".


Information

d. 8. apr. 2016

af

af

Anna Ullman

d. 8. apr. 2016

"Vi møder en alvorstynget musikersilhouet med lutter rynkede bryn og torsoen intenst krummet over klaviaturet. Resultatet er en samling forholdsvis enslydende pastorale lovsange, hvor Abrahamsens klagende malmrøst tapper af den åre af patos i popmusikken, som særligt Antony Hegarty introducerede for en del år tilbage. EXEC (...) skriger af sideprojekt i den forstand, at der i mine ører er tale om en stramt disponeret stiløvelse med forholdsvis begrænsede udfoldelsesmuligheder. Abrahamsen er her - undtagelsesvist - en hulkende crooner, der mopper sig selv op fra gulvet i en tårepøl. Og man savner en snert af ironisk selvundergravning, der hos eksempelvis Perfume Genius eller Father John Misty opvejer den tangentbaserede udpensling".