Musik / rock

The practice of love


Anmeldelser (4)


Soundvenue

d. 16. sep. 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 16. sep. 2019

"Synthlydene arbejder tit over for nogle techno- eller trance-beats, der giver numrene noget pulserende drivkraft. I albummets mere melodiske øjeblikke får instrumentationen dog i højere grad mulighed for at udfolde sig. Her bliver der gjort plads til boblende bas, nervepirrende tangenter og hjemsøgende træblæs ... afslutningsnummeret 'Ordinary' ... får selv albummets mest fragmenterede, fjerne glimt til at give mening, og tracklisten ender med at føles meget helstøbt. Rejsen derhen har nogle markante bump på vejen, men det er uden tvivl en rejse, der er værd at tage ...Mange højtragende, abstrakte emner bliver på kryptisk vis endevendt på 'The Practice of Love', og selv om ikke alle øjeblikke er lige gribende, er helhedsoplevelsen ganske berigende".


Gaffa [online]

d. 3. okt. 2019

af

af

Simon Heggum

d. 3. okt. 2019

"Norske Jenny Hval har siden 2011 sprængt grænserne mellem pop og avantgarde ... På sit nyeste album The Practice of Love har Hval smidt de mest avantgardistiske tendenser fra fortiden på hylden og omfavner i stedet abstrakt, glossy synthpop - dog uden at give afkald på spoken word og legen med kønsroller, i form af warpede stemmeforløb ... Dog bliver pladens gentagende lydunivers også dens svage side, da mange af sangene flyder ud i en udefinerbar glemsel, når de abstrakte konstruktioner og sangforløb begynder at flyde ud i hinanden ... Det kølige og reserverede lydunivers ender med at gøre lytteren - og Hval - en bjørnetjeneste. Dett er superærgerligt - for et sted i den mørke synthskov ligger et utrolig godt artpop-album".


Politiken

d. 13. sep. 2019

af

af

Lucia Odoom

d. 13. sep. 2019

"På sit nye album 'The Practice of Love' har hun forelsket sig i mainstream trancemusik fra 1990'erne, en transcenderende elektronisk musikgenre, der sender de dansende ravere ind i en meditativ og euforiseret tilstand. Jenny Hval genopliver på sit nye album det bløde og melankolske ved genren ... Jenny Hvals måde at lave avanceret musik på er meget mere sanselig og tilnærmelig - især på dette album, som har en helt særlig skønhed ... men hun kaster sig også ud i musik, vi ikke har hørt fra hende før og formår at tilføre 90'er-trance en ny dimension. Hendes Trance er mere åndelig og leder nogle gange tankerne hen på meditationsmusik ... Vigtigst af alt er albummet et smukt samlet tanketechnoværk, som, jeg ville ønske, var meget længere".


Information

d. 13. sep. 2019

af

af

Louise Rosengreen

d. 13. sep. 2019

"Med sit nye album lokker norske Jenny Hval sine lyttere ind i et erotisk eventyrland, hvor indiepop, spoken word og avantgardistiske jazztoner interferer. Hun udlægger ærligt sit ambivalente forhold til kærlighed ... The Practice of Love er en interessant hybrid mellem spoken word, elektronisk indiepop og avantgardistisk jazz. Pladen minder på en måde om den britiske rapper og poet Kate Tempests vidunderlige The Book Of Traps And Lessons, selvom grundstemningen hos Hval er anderledes introvert og kælen ... selv om The Practice of Love er en kort lille sag på 33 minutter, er der på albummet lyttestof til mange timers spekulation over, hvad kærligheden egentlig er for en størrelse".