"På en sejtrækker af et dobbeltalbum uden billigt effektjageri holdes fortællingens spænding ved lige over lange forløb af begavet musikalsk stilstand, der momentvis forløses i flot sungne passager, dramatiske nedstyrtningsskafter af kollektiv støj eller overraskende indfald af genrer som free jazz, musique concrète og krautrock. Hovedstolen er gruppens originale blanding af americana og punk/støjrock i en slags psykedelisk rock, hvor de syrede og spraglede farver er malet over med kulsort, og teksterne i stedet for optimisme og tro på fremtiden lyder som besværgelser mod et mørke uden ende".