d. 15. okt. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 15. okt. 2010
Mamoru Oshis illusionsløse, smukt neddæmpede og stemningsladede fremtidsvision The sky crawlers, 2008 henvender sig i princippet til alle, der sætter pris på tankevækkende og velkomponerede tegnefilm for voksne. Filmens pastiche over 2. verdenskrigs flytogter vil også interessere en del mennesker, men den primære målgruppe er naturligt og oplagt dyrkere af japansk animé.
Drengepiloten Yuichi Kannami ankommer til krigsentreprenøren Rostocks base for at melde sig til tjeneste. Han fatter interesse for basens leder, som er en mystisk og indelukket kvinde med en sløret fortid. Og denne har måske nøglen til forståelsen af det fortløbende krigsspil for åben skærm, som Kannami er med til at deltage i for at give en varig verdensfred mening. Børn udkæmper disse krige, og der er ingen grund til at blive voksen, når man skal dø i morgen! Mamoru Oshi, som signerede animé-mesterstykket Ghost in the shell i 1995, har atter skabt en stemningsladet og skæbnetung tegnefilm. Fascinationskraften ligger ikke mindst i det tidsløse landskab af et totalt glædesløst i morgen, hvor krig er underholdning på niveau med fodboldkampe. Den underspillede heroisme med tilsat desillusion fungerer optimalt på en postmodernistisk baggrund af klichéer fra flyverfilm med afsæt i 2. verdenskrig.
Melankolsk Top gun, 1986 uden friske fyre og humor og så grafisk smuk som den fineste årgangsmanga.
Anbefalelsesværdig tegnefilm med tankevækkende fremtidsperspektiver i en ubestemmelig, men genkendelig tidslomme.
