Kerrang har kaldt dem <i>"an articulation of the thrills, spills and general confusion of being young and different",</i> og Drowned In Sound skrev, at for <i>"British rock there is hope, there is life. It is Marmozets"</i>. Mest af alt virker det her purunge band som Englands svar på Paramore. Forsanger Becca MacIntyre er som snydt ud af 90'ernes "riot grrrl"-scene, og hendes tekster er omdrejningspunktet i Marmozets' sprøde og underholdende blanding af rock og pop. Marmosetz har turneret med blandt andre Funeral for a Friend og The Used og optrådt på de største festivaller i England. Nu er de klar til at lægge det europæiske kontinent for deres fødder, og selv om bandets koncert i Danmark blev aflyst, er hypen allerede begyndt.