Forordet angiver forfatterens fagfæller som målgruppe, dvs. skuespillere og andre indenfor den dramaturgiske branche. Ifølge bagsideteksten er målgruppen marketingsfolk og ledere, der arbejder med branding. Jeg mener sidstnævnte gruppe vil være den primære målgruppe.
Kampen for opmærksomhed er enorm. Det gælder såvel indenfor den private sektor som den offentlige. Teaterfolks arbejde er at iscenesætte historier, så de rører og engagerer. Den kompetence kan bruges af virksomheder, hvor det altafgørende er at iscenesætte såvel produkt som virksomhed, så den trænger igennem lydmuren. Forfatteren er skuespiller og har brugt meget af sit liv til at arrangere kurser for virksomheder. Mange af dramaturgens discipliner gennemgås, såsom grundfortællingen, det gode manuskript, visualiseringen, den kunstneriske formidling, lyssætning, kunsten at udnytte overraskelsen osv. Den overfører disse til virksomhedernes verden gennem mange gode eksempler. Det er en interessant og nytænkende måde at opfatte branding på, og den giver gode bud på, hvordan utraditionelle kompetencer kan bruges i organisationsudvikling såvel internt som eksternt. Bogens svaghed er strukturen. Forfatterens fortælleglæde forplumrer af og til klarheden i opbygningen.
Litteraturen om branding er righoldig med mange facetter. Det der kommer nærmest er Storytelling : branding i praksis, 2.udg. 2009.
Bogens budskab er, at virksomheder med stor fordel kan anvende kompetencer fra den dramaturgiske verden til at brande sig.