d. 5. maj 2017
af
af
Christian Voldborg Andersen
d. 5. maj 2017
"DeMarco lykkes med at forny 70'er-poprock-æstetikken takket være den excentriske personlighed og ejendommelige indiepop-klang, som skinner tydeligt igennem på alle numrene, Albummet repræsenterer en naturlig kunstnerisk udvikling for DeMarco, men han er ikke gået på kompromis med sin grundlæggende musikalske identitet. Et velegnet soundtrack til en varm sommerdag".
2017
af
af
Timothy Monger
2017
"In all, This Old Dog is a logical continuation of DeMarco's musical explorations, but the maturation of his songwriting is what gives it gravitas".
d. 4. maj 2017
af
af
Mark Richardson
d. 4. maj 2017
"On his third album, the antics of Mac DeMarco are muted in favor of his impeccable songwriting, which shines through more than ever with warmth and precision ... DeMarco's problem, if you can call it that, is a good one to have-he owns his sound and continues to write songs that fit within it. For DeMarco and his audience both, all joy depends on this comfort".
d. 12. maj 2017
af
af
Kim Skotte
d. 12. maj 2017
"Den canadiske trubadur Mac DeMarco tager på sit tredje album 'This Old Dog' hyggemelankolsk bestik af kærester, fortrydelse og forholdet til forældrene. Første sang handler om at komme til at ligne sin far. Sidste om at se den gamle sygne hen og forsvinde. Smerten er underspillet til den stilfærdige, sympativækkende undren, som er DeMarcos tonefald og tilgang. Lovligt nuttede små sange fra en utvivlsomt hyggelig fyr".
d. 19. maj 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 19. maj 2017
"Mac Demarcos far spøger som et levende gespenst på This Old Dog, og med ham følger en mørk alvor.For Mac Demarco har ikke noget egentligt forhold til sin far, der var alkoholiker og stofmisbruger. Men da faren for relativt nylig blev alvorligt syg, blev Mac Demarco tvunget til at tage stilling til ham igen ... Kan man restaurere et totalskadet faderforbillede? Mac Demarco vælger at tage en stille afsked, mens han står alene og kigger på månen, der skinner ned i floden på det smukke »Moonlight on the River«, hvor en smertelig støj tager over til sidst. Smerten ved at se sin far glide bort, som han umiddelbart efter synger om på »Watching Him Fade Away«. Og således forlader faderfiguren scenen, mens alle forestillinger om rockstjerner og glorificeringen af det vilde liv glider med ham. Tilbage står Mac Demarco som en yderst talentfuld musiker og en noget mindre mytologisk fjollefigur".
