Tiberius (42 f.Kr.-37 e.Kr.), feltherre, romersk kejser, kejser Augustus' stedsøn, Horats og Vergils samtidige, og af historiske kilder skildret som en mørk og grum hersker i en brydningstid, hvor republikken afløstes af kejserdømme. Der er meget at øse af i den svenske historiker Gunnar Dahls fremstilling af Tiberius' liv og levned. Om hans manøvreren i Roms øverste cirkler hvor slægtsskab og giftermål på kryds og tværs ofte var afgørende for prestige og magt. Et sofistikeret (rænke)spil om positionering som mundede ud i at Tiberius i år 14 e.Kr., omend lidt modstræbende, kunne række ud efter magten for siden at fastholde den i mere end tyve år. Som ældre bosat på Capri hvor læseren nu finder ham gammel, træt, og ikke mindst tilbageskuende og reflekterende over liv og skæbne. Var det det værd? En bog med flere fortælle- og synsvinkelskift hvor Dahl dels orkestrerer personkredsen og fx lader Tiberius selv komme til orde, dels lader personerne agere i mere traditionelle faglitterære og dokumenterbare sammenhænge. Bogen lider ikke herunder, alt imens den tematiserer menneskers omskiftelige vilkår indenfor rammerne af et samfund og en civilisation, som stadig fascinerer, måske fordi mange værdier og meget tankesæt kan genfindes langt op i vor tid. Romerriget som emne er i forvejen dækket godt ind, Dahls biografi, underholdende som den også er, føjer sig fint ind i billedet.