Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

Tid med Gud : 31 godnathistorier og bønner


Beskrivelse


Billedbog med 31 genfortalte bibelhistorier fra Det nye og Det gamle Testamente. Til hver historie hører en kort bøn. Bogen er forsynet med hank, så den kan bæres som en kuffert.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2015

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 16. dec. 2015

Billedbog med 31 genfortalte bibelhistorier fra Det nye og Det gamle Testamente. Til hver historie hører en kort bøn, som tager udgangspunkt i den fortalte historie. For 3-5-årige.

14 udvalgte historier fra Det gamle Testamente og 17 historier fra Det nye Testamente er genfortalt for førskolebarnet. Her fortælles blandt andet om, hvordan Gud skabte verden, om den modige Kong David, om Jesu fødsel og om Jesu genopstandelse. Til hver historie er der en kort bøn. Bogen er lavet, så det ligner en kuffert på 13x15 cm. med et lille gult håndtag i bogryggen og gult spænde til at lukke bogen. Siderne er kraftigt, glittet karton. Hvert opslag har en farvet illustration, hvor teksten er trykt på venstresiden, mens en lille bøn er trykt nederst på højresiden. Ved hver historie er der henvisning til den oprindelig tekst i Bibelen.

En forkyndende kristen billedbog for førskolebarnet. Historierne er genfortalt på børnevenligt nutidigt dansk. De små bønner på to linjer begynder alle med Kære gud og afsluttes med Amen. Sproget er også her henvendt til det yngre barn, som kan lære bønnerne udenad. Hensigten med bogen er at hjælpe børn til at lære Guds ord at kende. Bogen egner sig til læsning i den kristne børnefamilie.

De mindstes bibelNoas ark er bibelhistorie genfortalt af dansk forfatter og illustreret af danske illustratorer. Som enkelthistorier fås fx Noas arkDe mindstes bibel er bibelhistorie genfortalt af dansk forfatter og illustreret af danske illustratorer. Som enkelthistorier fås fx .