Sød og varm bog om Lau, som får robotten Tik-Tak i fødselsdagsgave, og snart bliver de gode venner. Bogen giver anledning til en snak om robotter og om at have en bedste ven - sammen med børn i alderen 3-6 år.
Lau får en helt speciel fødselsdagsgave i form af robotten Tik-Tak. Det viser sig at være en meget menneskelig robot og de to leger sammen dagen lang og bliver bedste venner. En bog om robotter, men først og fremmest om at have en bedste ven. Bagsiden viser Tik-Taks ryg og en kort tekst. Belgiske Guido van Genechten er meget produktiv. Dette er den 7. udgivelse fra ham på dansk i år.
Forsiden illustrerer godt bogens sødme med Tik-Tak, som har en blomst i den ene robothånd. Bogens illustrationer er rigtig søde og charmerende. Oplæseren kan more sig med at lægge stemme til robotten Tik-Tak. En varm lille historie til en hyggestund om at have en bedste ven.
Franky omhandler ligeledes en drengs venskab med en robot.