Festfyrværkeri af formeksperimenterende digte, der rummer alt fra antikke myter til moderne søvnløshed. For læsere af moderne dansk lyrik.
Mette Moestrup fik sit gennembrud med Kingsize og er siden blevet tildelt en række priser. Dette er hendes første soloudgivelse i syv år - en digtsamling bestående af 117 digte, tretten for hver af de ni muser og de kunstarter, som de beskytter: korsang, episk poesi, astronomi, kærlighedspoesi, geometri, komedie, historisk poesi, lyrisk poesi og klagesang. Hver del starter med en refleksion over Sapfo, oldtidens mest kendte kvindelige digter. Moestrup digter om bl.a. krig, kærlighed, had, poesi og skønhed og søvnløshed: "Helt hyper af insomnia i nat. Selv sovepillen blev træt af mig. Mine iriser har fået et stænk af violet. / Sidst jeg drømte, kom du til mig iklædt noget flimrende, opaliserende. Jeg vågnede ved, at jeg sagde/ dit navn. Du, som er borte. Du ville have elsket, at Sapfo tog den skønne Helena i forsvar, tror jeg./ Skønt hun vildt tit blev klandret for krigen, ene kvinde".
Moestrup melder sig tilbage med en ambitiøs og virtuos digtsamling, der på skønneste vis og i højt tempo eksperimenterer med mange forskellige stilarter og former. Digtene og det grafiske gør stort indtryk, og både den almene lyriklæser og analytikeren kan glæde sig. Med et flot, iøjnefaldende omslag.
I Dø, løgn, dø digter Moestrup om Sapfos ukendte datter Cleïs. Ellers er M. sammenlignelig med en forfatter som Ursula Ankjær Olsen.