James Patterson har skevet en række gode thrillere, senest Mary, Mary, 2005. Nu har han skrevet endnu en fremragende gyser om den sorte enke Nora, som går efter rige mænd, som hun dræber, og derefter scorer hun deres penge. Hun er smuk, forførende og sexet. Hun finder sine ofre med omtanke og omhu, ved hele tiden hvad hun vil, og er ikke i tvivl om de midler hun vil bruge for at nå sine mål. Agenten John O'Hara bliver sat på sagen som forsikringsmanden Craig, som skal forsøge at lokke oplysninger ud af hende, men han bliver fanget i hendes net, lader sig forføre, og er et viljeløst offer, som ikke i første omgang kan skelne virkelighed fra sandhed og løgn, men i sidste ende alligevel gennemskuer Nora og bringer hende til fald. En spændende, velfortalt og meget fængslende spændingsroman, hvor Patterson bruger alle sine evner som kreatør af spændende handlinger, flotte personskildringer og gode plots. Alt går op i en højere enhed, det er en spændende og underholdende roman, hvor slutningen er oplagt, Nora bliver selvfølgeligt afsløret, men Craig må gennem mange forviklinger, inden sagen kan lukkes. Velskrevet, underholdende, spændende, god underholding.