Lyngby Jepsen var i Jerusalem endnu engang det forår, da den tilsyneladende uendelige række af terrorbombninger mod jøderne blev udført som selvmordsattentater mod buslinie 18. Det berørte ham dybt og fortalte ham, at han stadig ikke havde erhvervet de nødvendige redskaber til at forstå problemet Jerusalem. Så oplevelsen motiverede ham til at trænge dybere ind i den historie og de forudsætninger, der gennem årtusinder har skabt grobund for konflikterne, ikke mindst mellem jøder og arabere. Lyngby Jepsens bog er ikke en faghistorikers værk og skal ikke læses sådan. Men bogen er en personligt engageret og kvalificeret analyse af dette blodige og turbulente stykke historie skrevet af et vidende og foruroliget menneske, og som en sådan henvender den sig bredt til alle interesserede og supplerer den eksisterende litteratur særdeles godt. Lyngby Jepsen skriver som vanligt flydende, et enkelt og fint dansk. Fremstillingen har også plads til en del hvas og sarkastisk humor også i behandlingen af de primære kilder Bibelen og Koranen. Typisk for den netop personlige vinkel er afsæt i oplevelser i barndommens Aalborg med Jødekirkegården og farmoderen Andreas religiøsitet.