Smukke digte væver sig ind og ud af naturen og møder Gud og virkeligheden. Det er både kompleks og enkelt og bør læses langsomt af alle, der interesserer sig for ny, nordisk poesi.
39 korte digte, ordnet i 10 sammenstillinger, af norske Casper André Lugg. Der kredses om det religiøse (tilgivelsen og bønnen) virkeligheden (og dens relation til digtningen) og naturen (blomstring). Desuden om menneskets fremmedhed overfor naturen, formuleret som en væren i og ikke af verden. Ofte er talen henlagt til et jeg, som befinder sig i naturen, imens andre digte er jeg-løse beskrivelser af natur og tro. Henover digtene fornemmer man tidens gang gennem naturens forskellige årstidsmarkører (frost, sne, varme, blomstring). Andre gange er det Gud og det religiøse, som afsøges i naturens tegn, når digtene antager form af direkte bøn henvendt til Gud: "måske elsker du at vise dig / langsomt som løftet vind / i espekronen / den eneste mulige / flåde i det høje". Udgivet som del af serien "Bestiarium" på forlaget Virkelig. Oversat af Andreas Vermehren Holm.
Digtene er dels anelsesfulde fragmenter om poesi, tro og Gud, men også enkle og direkte digte, fulde af følelser og tvivl. Dobbeltheden og troens paradoks formuleres smukt i denne mystiske linje: "se himlen i et glimt eller se igennem den".
Naturen er velbeskrevet i tidens lyrik, fx som død i Digte 2014Vibrio eller hæslig i Vibrio, men Guds nærvær hos Luggs digte gør ham til noget særligtNaturen er velbeskrevet i tidens lyrik, fx som død i Digte 2014 eller hæslig i , men Guds nærvær hos Luggs digte gør ham til noget særligt.