Vibrio

Episk digt om uønsket, smitsom natur i en gudløs verden. For læsere af moderne poesi.

Kompakt episk digtbog, der begynder i mørke: "selv gløderne gik ud". Herefter står solen op, men den er "et mekanisk legetøj glemt af sin dreng." Så dukker et jeg frem, et af naturens væsener, der lever i mosen: "Mit ansigt / ja langt ned af kroppen - væsker af sår. Jeg holder mig som regel / på afstand - ingen gider mit selskab. Ingen gider mig / Jeg smitter". Folk fra byen kalder væsenet for "vibrio"; det latinske navn for den farlige, vandbårne Gram-negativ bakterie, der bl.a. danner vibrio cholerae, bedre kendt som kolera. Skrevet til billedkunstneren Rolf Nowotnys udstilling CONKLOACA på Galleri Christian Andersen i marts 2016.

Romantikkens idylliske fremstilling af naturen får et bakterielt skud for boven i Glenn Christians fremragende digt. Naturen er parasitisk - betingelsen for liv er andres (pinefulde) død. Som en forlængelse heraf er formen uskøn, bestående af tætskrevet tekst. Nowotny har lavet det grå-tonede omslag og illustrationer, der bringer tankerne hen på vibrio bakterien. Det lykkes Glenn Christian at lave en ekfrase, der "oversætter" det maleriske til tekst.

Vibrio er, ud over at være fremragende skrevet, interessant i relation til samtidens naturpoesi, som den fremstilles i mere længselsfulde versioner hos fx Knud S. Holck og Theis Ørntoft.

Læs hele vurderingen