Bøger / faglitteratur

Tilgivelse


Beskrivelse


At tilgive er en omfattende og kompleks proces. Men det er også en forudsætning for at kunne leve et liv i frihed og med ro i sindet. Denne fine udgivelse om tilgivelse henvender sig til kristne og filosofiinteresserede læsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2020

af

af

Merete Trap

d. 9. okt. 2020

At tilgive er en omfattende og kompleks proces. Men det er også en forudsætning for at kunne leve et liv i frihed og med ro i sindet. Denne fine udgivelse om tilgivelse henvender sig til kristne og filosofiinteresserede læsere.

Bogen er i tre dele med overskrifterne "Lidelsens blindgyde", "Veje og vildveje" og "Den ubetingede tilgivelse". I 1. del diskuteres emner som nag, skam og skyld, skuffelse, bitterhed og hævn. I 2. del handler det om valg, moral og eftergivenhed, mens bogens 3. del omhandler ubetinget kærlighed, at genopbygge tillid og og naturligvis tilgivelse. Hanne Mejlhede er præst og teolog, og dette er hendes første udgivelse.

Velskrevet og reflekterende udgivelse om emnet tilgivelse. Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog, så alle kan læse med. Forfatteren tager udgangspunkt i egne oplevelse og erfaringer, og herigennem giver hun læseren indblik i tilgivelsens mange aspekter, både som en konkret handling og som en vedvarende proces livet igennem. Bogens eksempler på almindelige, psykologiske fænomener som fx nag og skam er noget, enhver kan nikke genkendende til. Bogen har udgangspunkt i den kristne tro, men det er ikke noget, der virker dominerende for læseren.

Hvis man interesserer sig for emnet tilgivelse, kan man også læse Miraklet i tilgivelseTilgiv af Mette Holm eller Tilgiv af Ulla Hinge ThomsenHvis man interesserer sig for emnet tilgivelse, kan man også læse Miraklet i tilgivelse af Mette Holm eller af Ulla Hinge Thomsen.