Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Ting på din vej


Beskrivelse


Leporello-pegebog i stift pap med hverdagsting som stimulerer det lille barns syn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2005

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 27. sep. 2005

To små pegebøger af folde-ud typen, som er beregnede til at stå i randen af en barneseng, en kravlegård eller et puslebord. Bøgernes motiver og farvevalg er lavet ud fra den viden, man har om små børns syn, står der på bagsiden, og den ene side er tænkt til babyer i alderen 3 til 7 måneder, hvor de bedst kan se kontraster af sorte, hvide, røde og gule farver. Bøgernes anden side er til børn mellem 8 til 17 måneder, hvor de er i stand til at se flere farver. I bogen Dyr på din vej er det helt almindelige danske dyr, som optræder i hvert felt; en sort-hvid ko, en svane eller et pindsvin, og i bogen Ting på din vej er det ting som en cykel, en barnevogn eller en dukke, som barnet kan kikke på, selvom det naturligvis ikke vil vide, hvad det er det ser. Dets øjne vil i starten blot fanges af fx en markant sort klat (en solsort) med et tydeligt prikøje på en stærkt lysegul baggrund eller en visuelt ligeså iøjnefaldende knaldrød klat (en traktor) med sorte felter på hvid baggrund. Jeg synes, det er to, små lækre bøger kvalitetsmæssigt godt udført og med illustrationer i en lidt a la Dorte Karrebæk-stil. De er solide nok til at klare en del savl og faste babynæver. Kamilla Christiansen har også illustreret Papirdrengene 04/13.