Forfatteren har tidligere udgivet en række digtsamlinger, f.eks. i 1998 Bier dør sovende. Hans første roman bibeholder den poetiske sprogtone i et uvirkeligt og drømmende univers. Om en Ikaros af i dag, nutidsmand og storbymenneske, der får en tagsten i hovedet og indlægges med kraniebrud. Han taber ikke hukommelsen, men erindrer alt og husker mere end godt er. Ingen eller noget kan hjælpe ham, end ikke "Glemselsministeriet". Erindringsbrokker begynder at materialiserer sig og stopfylde lejligheden med barndommens søheste, udstoppede ugler, skakspil, fuglekranier og sommerfugle. Alle ting fra en overbelastet hukommelse. En dag flytter kvinden og kærligheden ind, og spørgsmålet er nu om Alice kan forløse Ikaros, hvis hoved er tæt på at sprænges af et ødelæggende erindrings-overflow. "Kom, vi flyver" er hans sidste ord til hende. Hvorhen mon? Det er en intelligent historie, der forener myte, erindring og kærlighedsfortælling på en poetisk og velfortalt måde. Bogen er ikke lettilgængelig, og den kræver en vant læser, som til gengæld får en rigtig fin læseroplevelse.