Tredje bind af Gormenghast-sagaen kan ikke læses selvstændigt, men i forlængelse af de første to binds læsere, der er til groteske romaner.
Peak (1911-1968) var bl.a. tegner for den britiske hær under 2. verdenskrig, og var blandt de første allierede, der så de tyske kz-lejre indefra. Sidste bind i Gormenghast-trilogien adskiller sig markant fra de første, da den nu voksne 66. Jarl af Gormenghast, Titus, er flygtet fra det groteske og tidløse samfund og ind i efterkrigstidens et-eller-andet, hvor der både er biler og fly. Også her er der dog mange groteske eksistenser både over og under jorden. Han forsøger at knytte venskaber og forhold, men jagtes hele tiden af en rastløshed, han ikke kan få bugt med før han får vished for, at Gormenghast eksisterer udenfor hans egen fantasi Trilogien betragtes som et hovedværk i britisk litteratur, men med sin svære sproglige tilgængelighed bliver den aldrig det store folkelige tilløbsstykke.
Der er lidt mere tomgang over feltet end i de første 2 bind, men forfatteren var også nedbrudt af Parkinson, mens han skrev den.
En lidt svag afslutning på et stort værk, der dog stadig kræver meget af sin læser.