Snært på i forhold til Dan Turèlls nylige død og ligbegængelse udkommer dette sidste opus udgivet i forfatterens eget regi. Sidste bind af en trilogi bestående af Himalaya Hilton fra 1991, Gud& Gokke fra sidste år og nu denne sidste opfølgning, der slægter forgængerne på på godt og ondt, men mest på ondt. Vi følger i nedkradsede notater, små digte, haikus og hvad forfatteren sikkertville kalde koans, zen-buddhistiske ordslag Dan Turèlls stemninger i det sidste års tid, og ind i mellem er vi med i hans opgør med livet, døden og især den sygdom der blev dødelig. Men vi får ogsåmassevis af mellemstationer, studentikose indfald, platte ordspil og halvt fordøjede visdomsord, som desværre ikke sætter bogens gode tekster i relief. Får portrættet af en digter også i opløsningpå den måde, at hans mellemværende med litteraturen og læserne kun lejlighedsvis skinner igennem i denne bog. Med den megen medieomtale i forbindelse med Dan Turèlls død kan der sagtens bliveefterspørgsel, men ibesindige kredse kunne man måske fristes til at afvente et holdbart udvalg af forfatterens poesier gennem årene. Et udvalg, der ville være poeten værdig.