Morbid og stærk roman om syv generationer af bedemænd, som foruden at fortælle om familiens lyst til at tage sig af de døde, også skitserer hvordan død og sygdom hærgede gennem København i gamle dage. For læsere af eftertænksomme romaner og slægtsromaner.
Nicolas er syvende generation af bedemænd i familien. Historien begynder for 150 år siden med Nicolas' tiptiptipoldefar, Christian 1. På stillehavsøen, Tikopia, tog han sig af de afdøde spædbørn, som de nybagte mødre slog ihjel, hvis de var blevet født uden høvdingens tilladelse. Han forelskede sig i en af mødrene, en kvinde som han kaldte for Konkylie. Hun fødte deres søn, Christian 2., som ender med at føre generationen af drengebørn videre i det sygdomsplagede og beskidte København i 1800-tallet. For hver generation udvikler bedemændene en afvigende personlighed af forskellig art. Nicolas' last er hans hang til nekrofili. Romanen veksler mellem fortid og nutid, sidstnævnte handler kun om Nicolas og hans liv.
Velskrevet slægtsroman som ikke er for sarte sjæle. Uthaug er en yderst habil forfatter, som virkelig formår at udfolde sit persongalleri. Som læser lever man sig helt ind i historien og det er næsten som at være der selv. En roman som kryber helt ind under huden på læseren.
Ønsker man at læse andre romaner om bedemænd, kan Sara Blædels trilogi om kvinden Ilka anbefales. Første del i serien hedder Bedemandens datter.