Bibliotekernes vurderingd. 24. nov. 1997afafHenrik H. Pedersend. 24. nov. 1997I (97/49) udkom Andy Topers Druernes vrede om tømmermænd og Floyds bog adskiller sig ikke væsentlig fra denne. Tømmermænd ifølge Floyd er skrevet som et "destillat" af Floyds og hans tv-producer Pritchards samlede erfaringer med tømmermænd. Ligesom i Topers bog om tømmermænd er Floyds bog også "parret" med andre emner for at give indholdet ekstra fylde. I Floyds bog er således medtaget et afsnit om tømmermænd i historisk perspektiv. Her gengives bl.a. verdens første kur mod tømmermænd nedskrevet af Antifanes: "Drik en sjat vin/så er det onde med ondt fordrevet". Floyds lægeven Hector giver i bogen medicinske forklaringer på fænomenet og tillige gode råd til dem, der har svært ved at sige nej. Floyd videregiver i bogens længste afsnit opskriften på en fem-dages-afgiftningskur, hvor hver dag har sit eget kapitel. Desuden indeholder bogen masser af citater fra litteraturens og filosofiens verden. Floyds særlige bramfrie sprog er med delvis held overført til bogens tekst og de steder, hvor det lykkes, er bogen ganske morsom. Forlaget kalder selv bogen for årets oplagte mandelgave. I bibliotekssammenhæng kan man dog stille spørgsmålstegn ved bogens relevans. Læs hele vurderingen