Bøger / faglitteratur til børn

Togbogen


Beskrivelse


Billedbog. I tekst og billeder fortælles om togsæt, IC3, regionaltog og privatbanetog, S-tog og metro, lokomotiver til regionalkørsel, gods og rangering, vedligeholdelse af lokomotiver og vogne på værkstederne samt reparation og udskiftning af skinner og sveller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2006

af

af

Lars Larsen

d. 9. maj 2006

En forfriskende afveksling til den næsten endeløse række af bøger om ekstreme maskiner på arbejde. En flot bog, der i tekst og mange billeder fortæller om tog i Danmark: Togsæt, IC3, regionaltog og privatbanetog, S-tog og metro. Lokomotiver til regionalkørsel, gods og rangering. Vedligeholdelse af lokomotiver og vogne på værkstederne og Banedanmarks reparation og udskiftning af skinner og sveller, og til sidst lidt om jernbanens fremtid i Danmark og Europa. De 5 kapitler veksler fra 2 til 8 sider. Alle med en halv side til tekst og 1 1/2 til 7 1/2 side med små og store farvefotos, og et enkelt sort-hvidt, af togsæt og lokomotiver i forskellige situationer. Udover den tospaltede indledning er der fyldige billedtekster ved næsten alle billeder, og bogen rummer mange spændende detaljer. Der er selvsagt en del tekniske begreber. Nogle bliver forklaret i teksten eller ordlisten, og de mange typebetegnelser giver billederne styr på. Det er den første bog om tog i Danmark i mange år, og den egner sig fint som bladrebog fra 6 år, men teksten stiller krav om læsefærdighed, så selvlæsning vil være fra 10 år.