Bøger / skønlitteratur til børn

Tognisserne på farten


Beskrivelse


På loftet over Skovby station bor en lille nissefamilie. De skal til Nissekøbing for at fejre jul med en masse andre nisser. Men rejsen går ikke helt som planlagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2008

En nissehistorie til oplæsning for små og store fra 5 år.

En nissehistorie i tolv kapitler om en nissefamilies liv på loftet over Skovby Station og deres rejse til møllen i Nissekøbing for at fejre julen. Men rejsen bliver ikke helt som planlagt, for de har ikke været i toget længe, før der begynder at ske mærkelige ting. Hovedpersonerne er nissefamilien med deres to børn, Sjokke og Trille. På menneskesiden møder vi beboere i byen omkring stationen. Forfatteren til bogen er debutant og er købmand i en gammel købmandsbutik, hvor bogen også sælges. Illustratoren er så vidt jeg kan se, også debutant. Illustrationerne er stregtegninger i farve, er lidt stive i stilen. Personerne er lidt kantede og stive i deres statur, mens omgivelserne og dyretegningerne har en bedre helhed. Sproget og fortællerstilen er refererende, snakkende og med meget dialog.

Der findes rigtig mange nissebøger, både i den gode og i den dårlige ende. Denne bog placerer sig i midten og ligner i stil meget nissebøgerne i serien om børnene i Ledvogterhuset af Bent Bjerring.

En nissehistorie til oplæsning specielt til månederne op til jul. Målgruppen er familien og dens yngste fra 5 år. En historie der er hyggelig, men ikke sætter de store spor.