Dette dramatiske eventyr i billedbogsform kendes også under navnet Tommeliden f.eks. i udgaven Charles Perrault: Gåsemors eventyr. Lidia Postma har genfortalt i et mundret sprog, der er tromod originalen uden at være helt så voldsomt og helt så bredt fortalt. Det fattige brændehuggerpar efterlader deres 7 sønner i skoven. Men Tom Tommeltot lægger hvide sten hele vejen, så brødrenekan finde hjem. Forældrene er netop kommet til penge og er glade for at se dem. Siden efterlades drengene atter i skoven. De overnatter hos en menneskeæder, og ved list sørger Tom Tommeltot for, atmenneskeæderen dræber sine egne døtre og franarres sine skatte, så brændehuggerfamilien kan leve lykkeligt. L.P. har selv malet de meget flotte ill. Hun har f.eks. ill. Sven Holm: Heksehaven. Destore og mindre akvareller er malet med en nuancerigdom i farverne, der gør ill. meget levende og stemningsfulde, både hvad angår personer og omgivelser, og eventyrets varierende dramatik udtrykkesfint i dem. Forside afTom Tommeltot i spring med syvmilestøvler på. Børn fra 5 år vil gyse over eventyr og ill. og være tilfredse med dets slutning. Dog skal det nok ikke læses lige før sengetid.Børn fra 9-10 år, der ikke har noget imod at læse en billedbog, vil have glæde af den.