En bladrebog til kvinder der elsker blingbling.
Toys for girls er en bog fyldt med billeder og de tilhørende korte beskrivelser af nogle af de vildeste luksusting, som penge kan købe. Teksten er parallelt på dansk, svensk og norsk og billederne er meget indbydende. Den indeholder alt fra Piaget-smykker og De Beers-ure til cable jewellery (ja, det er udsmykning af kabler!) og læderpiske af slangeskind med Swarowski-besatte håndtag. Selvom den er meget lyserød er der faktisk også knap så pigede ting, såsom biler, elektronisk udstyr og golfudstyr.
Der findes en pendant til mænd, som hedder Toys for boys.
Her er tale om en kæmpestor, lyserød bog med alt hvad kvindehjertet begærer. Du skal blot have vildt mange penge for at være i stand til at købe disse lækre ting. Og som et citat af Aristotle Onassis lyder: Hvis kvinden ikke fandtes, ville alle penge i verden være uden mening. Uanset hvad, er det ihvertfald en lækker bog at drømme til.