Bøger / faglitteratur / jubilæumsskrifter

Trædesten til et sundere samfund : en journalistisk tværsnitsundersøgelse af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundheds 50 års jubilæum.

Syv historier om forskernes arbejde og om de gåder og udfordringer det omgivende samfund stiller dem overfor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2014

af

af

Alma Lind Jensen

d. 6. juni 2014

Et bredt anlagt portræt af en vigtig forskningsinstitution, der arbejder med forebyggelse og folkesundhed. Bogen kan anvendes som orienteringslæsning for enhver, der interesserer sig for samspillet mellem samfund, sundhed og forskning, samt til studerende og professionelle indenfor sundhedsområdet.

Til at skrive om Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) har man hyret en journalist, som er vant til at skrive om sundhedsforhold og kendes for titler som Livet er ikke det værste man har og Mennesket i sundhedssystemet (med Gitte Thrue Djurslev). FCFS ligger i Glostrup og har i 5 årtier lavet undersøgelser og forskning til gavn for folkesundheden. Centret har 3 hovedopgaver: undersøgelser af den raske befolkning, undersøgelser af, hvilke faktorer, der gør sig gældende for, hvordan vi klarer os i behandlingen, når vi er blevet syge samt forebyggelse. Gennem 7 historier tegnes et billede af udviklingen i centrets forskning samt, hvor det er på vej hen. Derudover får vi indtrykket af et meget engageret og levende forskningsmiljø, hvor mange forskellige retninger må spille sammen indenfor centrets rammer. Bogen slutter med en liste over samtlige undersøgelser siden centrets start i 1964.

Intet andet i bogform om denne institution, der naturligvis selv har stået for en del andre udgivelser i tidens løb for langt smallere målgrupper.

Informativ bog om forskningscentrets virke gennem 50 år og samtidig en hyldest til stedets engagerede ånd.