Bøger / skønlitteratur til børn

Trædragen


Beskrivelse


Billedbog. Pigen Stille er næsten lam og afhængig af sin bror Vind. Da han skal rejse bort forærer han hende en magisk trædrage, som skal hjælpe hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2004

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 27. feb. 2004

Joan Aiken har bidraget til flere gyserantologier, senest Troldmandens hule (2002). Her har hun skrevet en blid, poetisk historie om at lære at stå på egne ben. Pigen Stille er handicappet og helt afhængig af sin bror Vind. Hvert efterår oversvømmes deres hus af nedfaldne blade, som Vind skaffer bort. Da han skal ud på en længere rejse, forærer han sin søster en trædrage som skal hjælpe hende. Hun er imidlertid så paralyseret af angst, at hun først bliver i stand til at modtage hjælp fra dragen, da det er ved at være for sent. Denne oplevelse får hende til at vågne op og skabe sig et liv uafhængig af broderen bl.a. i kraft af hendes evner som historiefortæller. Den næsten eventyrlige fortælling illustreres meget medlevende af Bee Willey som bl.a. er kendt fra Røver Tom og Danse Jane (2003). Hendes meget specielle, lidt gammeldags billeder oser af poesi og en hemmelighedsfuld stemning, som kan virke overdreven, men passer til historien. Personerne er tegnet med drømmeagtige udtryk i ansigterne, men er ellers stive og dukkelignende. Naturen og omgivelserne er tegnet i en sløret, lyrisk stil, som vi sjældent ser i billedbøger på det danske marked. En sød og meget poetisk billedbog til yndere af genren. Fra 4-7 år.



Informationer og udgaver