Rejsedigtet er der mange eksempler på i dansk lyrik og i Pia Tafdrups version får det en både traditionsbevidst og personlig fortolkning. For læsere af digte.
Fornemmelsen for stedet - det kan være Jerusalem i Territorialsang, eller Paris i Hvalerne i Paris - spiller en vigtig rolle i Pia Tafdrups forfatterskab. I denne nye, store digtsamling er det selve rejsen, bevægelsen ud og hjem, der er det altdominerende tema: "Gå og gå, ikke for at nærme sig/ et mål,/ men for at betragte dét,/ der nærmer sig,/ tage del i drømmenes delta" som det hedder i digtet "Med barn på skuldrene", der er placeret som en epilog til samlingen. Rejsen er dels de konkrete, geografiske, og jegets konfrontation med det fremmede og anderledes overalt på jordkloden, dels rejsen tilbage i forfatterens personlige erindring og i bøgernes og fantasiens verdener. Smukt og indtrængende varieres temaet i lange, strømmende forløb, eller i kortere, mere minimalistiske former, men i alle tilfælde med en frihed og en enkelhed i udtrykket som sjældent tidligere set hos Pia Tafdrup.
Bogen er forsynet med et motto af en anden stor rejsende, H.C. Andersen, men traditionen videreføres i moderne lyrik af bl.a. Henrik Nordbrandt og Thomas Boberg.
Samlingen varierer rejsemotivet i smukke, billed- og tankerige digte, der ikke går af vejen for patos og store følelser, men i lige så høj grad rummer en retning mod tingene og den konkrete omverden. Digtene kommer læseren i møde, rige på både refleksion og sansning.