Bøger / faglitteratur

Træning af heste : på hestens præmisser : en vejledning i at forstå og træne din hest optimalt


Beskrivelse


Træningsmetoden er ikke mindre en et paradigmeskifte inden for hestetræning. Metoden er enkel og tager hensyn til hestens måde at tænke på, og samværet mellem hest og rytter .. så samværet bliver så sikkert og trygt som overhovedet muligt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2006

Sympatisk og indbydende bog om moderne træning af heste, der præsenterer en af de mange retninger indenfor "horsemanship", der heldigvis alle har det til fælles at træningen foregår uden voldsom magtanvendelse, dominans og smerte. Den australske forfatter er ph.d. i etologi med hesteadfærd som speciale, og hans træningsform har netop en biologisk videnskabelig tilgang. Han er også tidligere konkurrencerytter. Efter et par interessante indledende afsnit om hestens historie sammen med mennesket, fortæller forfatteren om det han kalder "new age-trænere" af heste, her fx også om Monty Roberts, som han mener positivt har bidraget med ikke voldelige træningsmetoder. Men forfatteren mener bl.a. også at disse trænere i forsøget på at forstå hesten ofte tillægger hesten menneskelignende mentale evner, hvor hans udgangspunkt naturligt nok er mere videnskabeligt adfærdsbiologisk. I en relativ lettilgængelig tekst, fornuftigt illustreret, fortæller forfatteren, hvordan hesten adfærdsbiologisk lærer. Han demonstrerer betingning, hvordan man fx vænner hesten til stimuli og fortæller om sine principper for træningen. Der er meget spændende hesteteori, men også praktisk anvendelige teknikker fx om at forberede hesten til smedens eller dyrlægens besøg. Og jeg henter da selv lige et par tips om fx at lægge grime på mit hingsteføl. Dejlig både teoretisk og praktisk bog til al hestefolket.


Bogmarkedet

Årg. 152, nr. 21 (2006)

af

af

Anja Lunn

Årg. 152, nr. 21 (2006)