Træværkets øjne

Tankevækkende og eksperimenterende digte, der leger med sproget og veksler elegant mellem virkelighed og surrealisme på en nysgerrig måde. For interesserede i ny dansk lyrik.

Samling af godt 40 korte digte, der leger med sprog, ting og begreber uden skelen til det realistiske, men som får deres eget liv - allerede her i indledningsdigtet:"//publikums øjne/rejser sig op/når gloserne synger/mod træværket//". Erik Helger, der har udgivet en række digtsamlinger over årene fortsætter med at lade træer og andre elementer fra naturen, kunsten, mennesket og byen spille sammen på nye måder: //en af de yngste klange/mod kløveren der/gynger med sine perler/og former de forpustede gader/i fødderne på liljerne/af et baghus//".

Der er betragteligt flere vitaminer og liv i digtene her, end det beskedne sidetal og anonyme omslag signalerer. Erik Helger byder på dynamik og spændstighed i et veloplagt sprog, der frisætter ordenes og begrebernes traditionelle betydning og stiller dem sammen på nye, øjenåbnende måder: "//kobber bliver grønt/når det irrer/ost blåt/når det skimler/kød bliver hvidt/når det forlades/et øje tåger til/selv om det bruges/overalt/i en rundkørsel//". Digtene giver nye "meninger" og spiller godt op til og mod hinanden, også når de læses som enkeltdigte og på tværs i som en samlet tekst. Stramt og godt.

Lyrikere som Glenn Christian og Mette Ziegenberg i De lykkelige film har lignende ambitioner med sprog og form.

Læs hele vurderingen