"Larmen er stadig APTBS største styrke, og selvom der denne gang er strammet op på udtrykket og lagt mere fokus på rytmesektionen, der pisker stramt og ondt gennem metalværkstedet, får Oliver Ackermanns hjemmebyggede fuzz-pedaler stadig masser af plads. Desværre forbliver hans vokal forstummende anonym, som guitarerne er larmende. Melodierne udebliver simpelthen. Flere kompositioner bukker således under for enten eksploderende larm eller lyder som et rendyrket herointrip hos Black Rebel Motor Cycle Club, når de er mest sumpede, hvor hjertet næsten går i stå".