En ny bog af Jesper Hoffmeyer har utvivlsomt allerede sine læsere, der efterspørger hans bøger om naturvidenskab og videnskabsteori.
Denne gang tager forfatteren fat på problemet ved det, der bliver tilbage, når naturvidenskaben har bearbejdet alle aspekter ved et menneske. "Sjæl" kalder nogen det, der adskiller os fra dyrene. Men ikke J.H. Han går dog med til at kalde det "sjælfuldhed". Netop "sjælfuldhed" som menneskets evne til at opleve og til at tilskrive oplevelsen mening, er bogens omdrejningspunkt. Her kommer også tvivlen ind, som en menneskelig overvejelse, der ikke mindst efterlyses i en videnskabsverden, der i højere og højere grad hylder konsensus. I 14 kapitler vender J.H. begreberne "sjælfuldhed"/oplevelse i forhold til fænomener som fx tanken om sjælen, kirken, naturlovene, evolutionsteorien, darwinismen og biosemiotik, som er studiet af tegnprocesser i den levende natur. Netop biosemiotikken, mener J.H., leverer materialet til en videnskabelig forståelse af livet, der ikke benægter realiteten af de sider af vores tilværelse, som vi ellers har måttet ty til religion eller mystik for at få indsigt i.
Det er et emne, som ligger tæt på og alligevel lidt ved siden af de emner, forfatteren ellers har beskæftiget sig med.
Det kræver en god læser at sætte sig ind i tankegangen og at holde begreberne adskilte, da abstraktionsniveauet er højt. En utroligt spændende og vedkommende bog, der nok skal kunne udfordre J.H.s læserskare.