Spil / computerspil

Turnip Boy commits tax evasion


Beskrivelse


Turnip Boy lever et ubekymret liv i drivhuset, hvor han hygger sig med sine venner og bruger dagene på... hvad end en teenager-roe får tiden til at gå med. En dag bliver han dog smidt ud af Borgmester Onion - Turnip Boy har nemlig aldrig betalt skat! Fra 12 år.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2021

af

af

Henrik Schou

d. 3. dec. 2021

Turnip Boy lever et ubekymret liv i drivhuset, hvor han hygger sig med sine venner og bruger dagene på... hvad end en teenager-roe får tiden til at gå med. En dag bliver han dog smidt ud af Borgmester Onion - Turnip Boy har nemlig aldrig betalt skat! Fra 12 år.

Turnip Boy er en klon af de klassiske 2D fugleperspektiv Zelda-spil. Man styrer Turnip Boy rundt i den åbne verden, hvor han får missioner af andre grøntsager, mens han udforsker nye områder, byer og dungeons, for at finde nyttige ting. Spillet er naturligvis, som titlen antyder, en komedie eller i bedste fald en parodi. Spillet har masser af jokes om det moderne skattefinansierede samfund og en overflod af memes og Zelda-referencer. Grafikken er holdt i en nuttet 2D pastelfarvet stil.

Mange "humoristiske spil", der stjæler deres gameplay fra kendte serier, bliver hurtigt ensformige. Det gør Turnip Boy ikke. Historien er god og overraskende dyb og især dialogen er velskrevet og underholdende. Bevares missionerne er lidt ensformige og kontrollen er kluntet, men det opvejes af det overraskende gode design. Der er desværre nogle tekniske problemer, når spillet hakker en smule og der er, præcis som i de oprindelige Zelda-spil, utrolig meget såkaldt "backtracking", hvor man skal gå igennem de samme områder igen og igen. På engelsk. PEGI 7.

Grafikken får mig til at tænke på Garden Story,<t>38260553 Stardew Valley<t> - og naturligvis The Legend of Zelda - link’s awakening.