"Post Malone føler sig afsondret og ensom i berømmelsens guldbur. Men det er ikke imponerende, hvad han får ud af sin personlige krise ... Problemet er, at Post Malone med sin ensformige og markante stemmeføring sætter sig al for tungt oven på alle sine sange. Uanset hvad de handler om, eller hvilken musikalsk retning de udstikker (...) Det ender med, at det alt sammen klinger ens ... Malone kvæler såvel musikalske som emotionelle nuancer og rører det hele sammen til den ene og samme hængemulefølelse".