Bøger / faglitteratur

Tyske traktorer. Bind 2 : Fendt, Deutz, Hanomag, Unimog m.fl.


Beskrivelse


Med hovedvægten på ældre danske fotografier præsenterer bogen en del af de tyske traktormærker der er blevet solgt i Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2010

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 19. okt. 2010

Til læsere, der interesserer sig for landsbrugshistorie og veterantraktorer.

Bogen er en fortsat gennemgang af traktormærkerne fra bind 1 Tyske traktorer, 2006, hvor den generelle indledning til det nu samlede værk om tysk traktorindustri og de tyske traktorers historiske indtog på det danske marked skal findes. Nærværende bind 2 omhandler udover de store mærker Hanomag, Fendt og Deutz også mindre mærker som Bautz, Kramer, Güldner, MAN og Unimog. Forfatterne har med held søgt at holde en dansk indfaldsvinkel i både den forholdsvis korte tekst og illustrationerne, der dominerer bogen og oser af atmosfære med lækre gengivelser fra salgsbrochurer og artikler i landbrugspressen, amatøroptagelser fra landbruget og flotte farvefotos fra fx veterantræf. Hvert enkelt mærke beskrives i et letforståeligt sprog med produktionsforhold, firmahistorie og udviklingen gennem modeller, typer og teknik. Illustrationerne er i særklasse og udgør ren dampende nostalgi for entusiasten, der her vil få alle forventninger indfriet.

Forfatteren tegner sig for en række andre værker for samme målgruppe om traktortyper i det danske landbrug. Fx Fergusondage og Tyske traktorer, bind 1.

En indbydende udstyret og fagligt velfunderet bog om tyske traktormærker i dansk landbrug til landbrugshistorisk interesserede. Anskaffes efter erfaring med bind 1 og forfatterens øvrige mange udgivelser i emnet.