Denne roman, som er færdiggjort i 1988 og altså nu foreligger på dansk, kommer på mange måder til at fremstå som en opsummering af Kunderas hidtidige forfatterskab. Således siger han selv, iromanen en særdeles synlig jeg-fortællende hovedperson, at denne burde have haft titlen Tilværelsens ulidelige lethed. Udødeligheden skildres gennem de udødelige, gennem samtaler mellem Goethe ogHemingway, gennem nærmest biografiske skildringer af disse og andre af især europæisk kulturs udødelige. På kryds og tværs mellem disse skildringer fortælles en tilsyneladende hverdagsagtighistorie om en gruppe nulevende. Andre liv, men med samme stræben. Kundera mestrer et stramt greb om en til tider yderst kompliceret komposition, så man aldrig mister tråden i de mange springmellem de udødeliges og de levendes historier. Oversættelsen er flot, sproget er en vigtig bestanddel af denne roman. K. er ikke just for begyndere - her er et vist kendsakb til de udødelige enubetinget fordel - men han er enindsats værd såvel i formidling som i læsning.