Bøger / faglitteratur

Udvalgte skrifter. Bind 1 : Den store kærlighed og andre politiske historier


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Brita Olsson

d. 18. dec. 2018

Interessen for Alexandra Kollontajs forfatterskab er voksende. Man forstår det, når man læser hendes Teser (bd. 1 s. 197, som svarer nøje til det moderne slagord: ingen kvindekamp udenklassekamp. De over 900 sider er for størsteparten første oversættelse til dansk. Kun ca. 1/6 findes i forvejen på dansk eller norsk. Af de såkaldte Sverdlov-forelæsninger, som findes komplet påsvensk, er her kun et uddrag på 20 sider. Mit liv - kvinde og kommunist, i Uglebøgerne 1974, er ikke medtaget, og så kan man spekulere over grunden. Udvalget er særdeles interessant læsning ogspænder langt ud over ren kvindesag. For den, som er interesseret i Sovjetunionens historie, er de første godt 100 sider af bd. 2 vigtige, idet de gengiver hendes indlæg i sagen omkringArbejderoppositionen, hvor hun som fraktionens talsmand taler partiledelsen og NEP-politikken imod. Det kan undre, at hun dog beholdt en vis position i partiet og overlevede Stalin-tiden. I den 150sider lange indledning synes udgiverne atville bagatellisere disse kontroverser - men modsiges af teksterne. Der synes endnu at være et rigt felt for forskning i og fortolkning af Kollontajsskæbne. - Oversættelsen er læselig, men sine steder tung p. gr. a. indviklede sætninger, som vel afspejler russisk syntaks. - Eksemplarfastsættelse ud fra 4 behovsvurderinger: kvindesag, personenKollontaj, Sovjetunionens historie, russisk skønlitteratur - en lækkerbid for katalogisatorer.