Det karakteristiske ved forbindelser som læse bøger og spille på fløjte i moderne dansk er enhedstrykket der inkorporerer et trykstærkt og normalt artikelløst substantiv i et tryksvagt verbum. Hvordan inkorporationsforbindelser som disse har udviklet sig udtryksmæssigt siden den ældre middeldanske periode (ca. 1100 - ca. 1350), er hovedspørgsmålet i nærværende studie. Med inkorporationsforbindelserne som omdrejningspunkt undersøges først kasusbrugen i ældre middeldansk, dernæst artikelbrugen i yngre middeldansk ( ca. 1350 - ca. 1525) og til sidst ledstillingen i ældre nydansk (ca. 1525 - ca. 1700). På denne måde anskueliggøres det hvordan bestemte kasusformer kan have givet udtryk for inkorporerede substantiver i ældre middeldansk indtil substantivets udeblivende artikel blev et klart inkorporeringssignal i yngre middeldansk. Endelig undersøges VO-ledstillingens betydning for enhedstrykkets mulige opkomst i ældre nydansk.