Bøger / faglitteratur til børn

Uhyrer : den store bog om verdens uhyggeligste væsener fra myter, bøger og film


Beskrivelse


Gennemgang af uhyrer og uhyggelige væsener fra eventyr, mytologi, film og bøger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lars Larsen

2007

Bladrebog for de 9-10-årige. Kan læses sammen med mindre børn, men vil hurtig blive kedelig.

Bøhmænd, kykloper, Fenrisulven, Godzilla. De er her alle sammen, de uhyggelige væsener fra eventyrets verden, mytologierne, Hollywood og Loch Ness. 44 i alt. Et opslag pr. væsen, hvor venstre side bliver brugt til et stort billede af væsenet med forklaring på særlige kendetegn. På højre side er der beskrivelse af, hvor væsenet har huseret og korte historier og beretninger. Der er faste rubrikker, som viser udbredelse på et verdenskort, størrelse i forhold til et voksent menneske og et afsnit med mere eller mindre nyttige oplysninger under overskriften Vidste du det? En del af beretningerne kan genkendes fra eventyr og mytologiske beretninger, men der er ingen kildehenvisninger og heller ikke forslag til uddybende litteratur eller opfordringer til at søge mere viden. Bogen er rigt illustreret med farvestrålende tegninger, som er for stive til at skabe den stemning af uhygge og gru, som teksten lægger op til.

Bortset fra det mere litterære Det store fantasyleksikon (06/40), er der ikke kommet nyt om emnet siden Lars Thomas' Mystiske væsener (99/51), Skjulte dyr (97/19) og Mysteriet om enhjørningen (96/28), som alle 3 stadig kan findes på 90-100 biblioteker, og det bliver ikke denne nye bog om uhyrer, som henviser dem til kassationshylden. Dertil er den for overfladisk og ureflekteret.

En overfladisk gennemgang af 44 uhyrer og uhyggelige væsener fra eventyr, mytologi, film og bøger Kan bruges som bladrebog, men der er ikke megen ny information, og den vil næppe blive noget stort hit på bibliotekerne.



Informationer og udgaver