Bøger / skønlitteratur / dramatik

Ulvens søn - og om Aakjærs drama


Beskrivelse


Skuespil om Goj, der vender hjem fra Australien til sin fødeegn for at samle bønderne i et tørveprojekt, der kan frigøre dem fra den onde herremands indflydelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2014

af

af

Per Månson

d. 9. juli 2014

For læsere med interesse i Aakjær og fjandbomål.

Aakjær er som dramaforfatter mest kendt for de folkelige Livet på Hegnsgaard og Når bønder elsker, mens hans meget socialt indignerede Ulvens søn hverken i samtiden eller senere rigtig slog igennem. Aakjærselskabet har besluttet at genopsætte den i 2014. Dette markeres med denne udgivelse, der dels er den oprindelige tekst, der blot er tilpasset dansk retskrivning, dels et meget grundigt forord om stykkets skæbne og Aakjær som dramatiker. Der afsluttes med et afsnit om moderniseringen af teksten til nyopførelsen, Johs. Nørregaard Frandsens efterskrift om Aakjærs dramatiske værker og gengivelse af en række samtidige teaterplakater. Ulvens søn er en ung mand, der vender tilbage fra Australien for at samle bønderne i en slags andelsbrug med tørvegravning for at frigøre dem fra den onde herremand. Selve stykket er holdt meget i datidens fjandbomål, som det nok er de færreste uden for Skive-egnen, der kan læse, men det omgivende materiale er godt og oplysende.

Stykket adskiller sig med sin sociale indignation fra de øvrige værker og er meget mere i familie med hans roman Vredens børn, der kom fire år tidligere i 1905.

Et svært læseligt, men vedkommende stykke med gode udenværker som forord og efterskrift.