Musik / rock

Uncover


Anmeldelser (4)


Gaffa

d. 19. dec. 2022

af

af

Keld Broksø

d. 19. dec. 2022

"Bjørn Fjæstad har tydeligvis ikke tænkt sig, at det lyttende publikum hverken skal headbange eller danse breakdance, når hans nye og andet soloalbum roterer. Det er alt rigeligt at synke tilbage netop i lænestolen, når 11 coverversioner (på lp'en ni) fylder rummet med en meditativ omgang af kendt stof ... Kanten, skarpheden, måske ligefrem frækheden (...) udebliver lidt for ofte".


Side 33

d. 4. dec. 2022

af

af

Mads Kornum (f. 1969)

d. 4. dec. 2022

"Et coveralbum kan tit være 'varm luft'. Det er det her sådan set også - men i positiv forstand. For i en tid, hvor vi mangler varme hænder, varme kinder og meget andet - er det skønt at få et nyt soundtrack til at ledsage nye varme minder, og varme øresneglen. Dette album er således definitionen på en lunende helhedsoplevelse, især hvis du sætter den i omdrejninger via LP formatet. Lyden - og ikke mindst produktionen fra Lars Skjærbæk - er til topkarakter. Der er en lige (gløde)tråd fra denne produktion, og til den han leverede til Signe Svendsens lille mesterværk "Hvem vil ikke elskes igen" - også fra i år. Den mand kan altså noget med stemningerne, ikke mindst når han er i så godt selskab af både gode sange og musikere".


Gaffa

d. 19. dec. 2022

af

af

Keld Broksø

d. 19. dec. 2022

"Bjørn Fjæstad har tydeligvis ikke tænkt sig, at det lyttende publikum hverken skal headbange eller danse breakdance, når hans nye og andet soloalbum roterer. Det er alt rigeligt at synke tilbage netop i lænestolen, når 11 coverversioner (på lp'en ni) fylder rummet med en meditativ omgang af kendt stof ... Kanten, skarpheden, måske ligefrem frækheden (...) udebliver lidt for ofte".


Jyllands-posten

d. 16. dec. 2022

af

af

Kasper Schütt-Jensen

d. 16. dec. 2022

"På sit andet soloalbum, "Uncover", fortolker Bjørn Fjæstad sange fra sin egen barndom, og det kan umiddelbart være svært at se nødvendigheden af, at disse store hit fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne skal have endnu en tur i manegen ... Men Bjørn Fjæstad har et særligt tag på sangene, han skiller dem ad og præsenterer dem i afpillede versioner, hvor stemmen altid fungerer som det vigtigste instrument. Ja, det lyder enkelt, nærmest for nemt, men med dette indfølende greb yder Bjørn Fjæstad de oprindelige sangskrivere respekt, samtidig med at han tilfører sangene noget nyt. "Drive", "Everybody's Got To Learn Sometimes" og "I Want To Know What Love Is" - af henholdsvis The Cars, The Corgis og Foreigner - har aldrig lydt bedre".