"Stemningen er visse steder tusmørke, og der er undervejs ærinder, som går i retning af The Cure, XTC og Nirvana. Men frem for alt fornemmer man, at gruppen har optrådt masser af gange siden det første opus. Der er mere erfaring i udtrykket, og der er mere pondus i de signaler, som udsendes fra brødrene Eoin Loveless (sang og guitar) og den yngre Rory Loveless (trommer). Pladens udfordring er, at den ikke er blevet pyntet med et par nemt tilgængelige sange".