Film / fiktion / socialrealisme

Ung vrede


Beskrivelse


Jimmy er godt og grundigt vred. På sig selv, på sin kone, på de rige og på tilværelsen generelt. Han lever af at spille jazzmusik og sælge slik på et marked, og da hans kone bliver gravid og derefter forlader ham tvinges han til at tage sit liv op til overvejelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2013

af

af

Ricki Elsgaard

d. 20. dec. 2013

Engelsk socialrealistisk drama fra 1959. Vil primært tiltale filmhistorisk interesserede, da filmen trods sine almengyldige temaer om kærlighed, arbejderklasse og generel ungdommelig vrede er tæret af tidens tand. Enkelte vil nok også kunne lade sig lokke til et gensyn med deres ungdomshelt Richard Burton.

Jimmy er godt og grundigt vred. På sig selv, på sin kone, på de rige og på tilværelsen generelt. Han lever af at spille jazzmusik og sælge slik på et marked, og da hans kone bliver gravid og derefter forlader ham, samtidig med at Jimmys gamle nanny ligger for døden, tvinger det ham til at tage sit liv op til overvejelse. Richard Burton spiller forrygende og var nomineret til en Golden Globe for rollen, men alligevel er det som om at tidens tand har tæret for meget på både handlingens tematikker og selve produktionen. Den sort/hvide form underbygger fint tilværelsens tristesse, men i forhold til hvordan man laver film i dag mangler der noget drive i fortællingen, og det hele ender lidt langtrukkent og uvedkommende.

Der findes mange gode klassiske film om ung vrede, og en af de bedste er selvsagt Vildt blod, 1955, der, modsat denne film, stadig kan tryllebinde publikum her knap 60 år efter premieren.

Sort/hvidt socialrealistisk drama fra 1959 der vil få det svært i konkurrencen mod alle de gode nye film, bibliotekernes dvd-samlinger tilbyder brugerne, og som derfor også snildt kan undværes, medmindre man ønsker filmhistorisk dybde i samlingen.