I 50-året for den ungarnske opstand har en eksilungarer skrevet en beretning om optakten til og selve begivenhederne under de frygtelige dage i Budapest. Den har appel til en bred læserskare som fx de, der stadig kan huske oktoberdagene (sammen med Suezkrisen) og som er interesseret i storpolitiske problemstillinger som kold krig og stormagternes magtbalance..
23.oktober 1956 startede den ungarnske revolution mod den sovjetrussiske undertrykkelse af deres land. Forud var gået en periode, hvor det russiske greb om landet blev strammet væsentligt efter 2. verdenskrig, hvor Ungarn holdt med Nazityskland og derfor blev besat af russerne, der med stigende modbydelighed udsultede landet og skilte sig af med uønskede modstandere på bestialsk vis. 23. oktober var det for meget for indbyggerne i Budapest, der rejste sig i et oprør, som blev skånselsløst knust af russerne i begivenheder, der gav genlyd over hele verden. Danmark tog imod en masse flygtninge og foretog en meget vellykket integration. En enkelt sektion med fotos fra opstanden taler sit tydelige sprog..
Der er tidligere udsendt kildesamlinger til Ungarns (1956) historie, men denne bog er den nyeste, der behandler selve opstanden og analyserer de politiske forhold, der førte frem til den..
Bogen er skrevet af en ungarer, der flygtede under opstanden og som siden har ernæret sig som journalist i London. Den er naturligvis skrevet med farvede briller, men giver alligevel en troværdig beskrivelse af forholdene i Ungarn og selve opstanden. 2700 menneskers urimelige død for en despotisk, stalinistisk magts hånd er velbeskrevet, men denne bog giver et moderne overblik over begivenhederne. Sideløbende hermed analyseres de politiske og kulturelle forhold, og det er med til at gøre bogen til en helstøbt og læseværdig fremstilling.