Bøger / faglitteratur

Usynlige mennesker


Beskrivelse


En række skildringer af skæbner med rod i Somalia, navnlig kvindeskæbner. Tilsammen tegner fortællingerne et billede af somalierne og deres vilkår rundt omkring på kloden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 21. aug. 2012

Bogen er for alle, som interesserer sig for flygtningesituationen og navnlig somalierne. Bogen kan bruges ret langt ned aldersmæssigt - fx i folkeskolens ældste klasser i forbindelse med undervisning og opgaveskrivning. Sprogligt er den nem, men hører ikke hjemme på letlæsningshylden. Somaliere er også en oplagt målgruppe.

Forfatteren har tidligere skrevet sin egen historie i På taget af dommedag, 2008. I bogen her skildrer hun en række andre skæbner med rod i Somalia. Det drejer sig navnlig om kvinder, hvis liv er vanskeliggjort af borgerkrigen, at de falder udenfor samfundsnormerne, hvadenten de opholder sig i hjemlandet eller er flygtet. At falde udenfor kan fx dreje sig om, at man ikke har børn. Tilsammen tegner fortællingerne et billede af somalierne og deres vilkår rundt omkring på kloden. Bagerst i bogen er et kapitel om den somaliske situation, som den ser ud i dag. Egon Clausen har skrevet forord.

Det er nærliggende under dette afsnit at nævne Ayann Hirsi Alis bøger. Den aktuelle forfatter har ikke samme internationale bevågenhed og heller ikke en tilsvarende dyb bearbejdning. Til gengæld har den et dansk udgangpunkt, og der findes ikke så mange bøger, der fortæller om somaliernes baggrund. Nævnes skal Somalia : flygtninge, baggrund, historie, 2003.

En ret letlæst skildring af en række flygtningeskæbner fra Somalia. Fortællingerne viser, hvor svært de har det, og kan bruges fra folkeskolens ældste klasser og op.


Jyllands-posten

d. 3. nov. 2012

af

af

Lone Nørgaard

d. 3. nov. 2012


Weekendavisen

d. 12. okt. 2012

af

af

Klaus Rothstein

d. 12. okt. 2012